Et moderne hotelværelse med en stor seng, et tv, en brun lænestol, et skrivebord og tre store vinduer med udsigt over byen med historiske bygninger og tårne under en klar blå himmel.

Oplev The Square i nye luksuriøse og moderne rammer

Træd ind i en verden af moderne luksus og urban charme

Du mærker det, allerede inden du når receptionen. Den bløde summen. Varmen i farverne. Den rolige elegance, der møder dig i møblerne, lyset, materialerne – og et strejf af luksus i alt, hvad du ser. The Square har fået en gennemgribende renovering – og vi har gjort os umage med hver eneste detalje.

Fra de nyindrettede værelser med rolige farver, danske designmøbler og lækre tekstiler til loungens bløde møbler, morgenmadsrestaurantens grønne detaljer og baren i lobbyen, hvor byen møder roen – vi har løftet både æstetikken, stemningen og det, der betyder allermest: hvordan det føles at være gæst hos os.

Værelser med varme, ro og sans for detaljen

Træd ind på værelset og luk døren bag dig. Her falder tempoet helt naturligt. Bløde tekstiler, dæmpede farver og naturlige overflader skaber en rolig stemning, hvor du kan være i fred – og føle dig hjemme, selv når du er væk.

Der er kælet for hver eneste detalje: fra sengen du synker ned i, til belysningen, der skaber ro – uanset tidspunkt på dagen, til de fine detaljer, der gør rummet personligt og indbydende. Et sted at trække vejret. Og bare være.

En lobbybar med udsigt til byen og tid til dig

Vores nye lobby er hotellets hjerte. Et rum med byens liv udenfor – og roen indenfor. Kobberdetaljer, grønne planter og bløde tekstiler skaber en stemning, der får skuldrene til at sænke sig – allerede før du har sat dig. Her mødes nordisk ro og international elegance, og du bestemmer selv tempoet.

Baren er åben døgnet rundt – og lige meget om du er til espresso, champagne eller noget midt imellem, finder du det her. Med udsigt til Rådhuspladsen og en stemning, der gør det svært at rejse sig igen.

Cara – en lounge skabt til dig

I stueetagen finder du Cara, vores Executive Lounge, med direkte udsigt til Rådhuspladsen. Med grønne planter, kobberdetaljer og dæmpet belysning er Cara et sted, du kan trække dig tilbage – og tage en pause i dit eget tempo.

Du kan sætte dig med en perfekt brygget kaffe, nyde et glas vin, tage et uformelt møde eller bare lade tankerne falde til ro. Og trænger du til lidt ekstra, byder vi på vores signaturcocktail – mørk, fyldig og fuld af karakter.

Adgang er inkluderet, når du bor i et Executive-værelse, Junior Suite eller Junior Suite Deluxe. Bor du i en anden værelseskategori, kan loungeadgang tilkøbes for   pr. person.

Morgenmad i stemningsfulde omgivelser

Start dagen i grønne og rolige omgivelser. Vores morgenmadsrestaurant er forvandlet til en moderne oase med frodige planter, en levende plantevæg og et smukt træ, der tilfører rummet en naturlig ro. De varme trædetaljer, de naturlige materialer og det bløde lys skaber en atmosfære, hvor byen føles langt væk – selvom du stadig er midt i den.

Glæd dig til en buffet fyldt med smag, kvalitet og omtanke. Du kan gå på opdagelse blandt krydderurter fra vores Auk-urtehave, friske grøntsager, hjemmelavet marmelade og cremede yoghurter – side om side med frisk frugt, laks, æg og sprød bacon. Der er også friskbagt brød, udvalgte oste og charcuteri og selvfølgelig kaffe, te, friskpresset juice og små ingefærshots, der sætter prikken over i’et.

Hos os er bæredygtighed tænkt ind i hver detalje – fra råvarerne til indretningen omkring dig. Det giver dig en oplevelse, hvor kvalitet, ro og god samvittighed går hånd i hånd.

Fitness i rolige og æstetiske rammer

Du behøver ikke forlade hotellet for at få bevægelse og ny energi. Vores fitnessrum er indrettet med fokus på balance, komfort og æstetik. Her kan du træne i dit eget tempo, omgivet af varme egetræsoverflader, bæredygtige materialer og dæmpet belysning.

Her er både udstyr til styrke og cardio – men også bløde gummigulve, yogatilbehør i kork og en stemning, der gør det let at finde ro og fokus.

Uanset om du starter dagen med puls eller slutter den med stræk, er det hele lige ved hånden – og altid i rolige, indbydende omgivelser.

Vi glæder os til at byde dig velkommen

Uanset om det er dit første besøg – eller du har boet her mange gange før – håber vi, du mærker forskellen. The Square er løftet i både udtryk og oplevelse, men den varme, personlige stemning er den samme.

Vi glæder os til at byde dig velkommen – og til at give dig et ophold, der passer til netop dig.

Nye, luksuriøse og moderne rammer venter dig efter en gennemgribende renovering. Læs mere om forvandlingen af The Square