Lobbybar
Træd ind i vores nyrenoverede lobby – et indbydende univers med kobberdetaljer, bløde tekstiler og grønne planter. Her mødes international elegance og nordisk ro i en stemning, der får dig til at sænke skuldrene fra første øjeblik. Bar, reception og siddeområder smelter sammen i ét åbent rum, hvor du kan tage dig god tid – med en cocktail, et glas vin, en friskbrygget kaffe eller en kold øl.
Sæt dig til rette i en af de små, elegante siddegrupper med udsigt til Københavns gader. Uanset om du er på vej ud i aftenen, skal mødes med kollegaer eller bare har brug for et roligt øjeblik, er det her, du kan læne dig tilbage og nyde stemningen, mens byen summer udenfor.
Lobbybaren holder åbent døgnet rundt – vi glæder os til at byde dig velkommen i vores centrale oase midt i København.