Morgen, middag og aften

#myCPH #myCopenhagenJacob #TheSquareHotel #VisitCopenhagen

af Jacob

Morgenmad - God start på dagen hos Sonny

Sonny er en hyggelig fransk inspireret café på Rådhusstræde, midt i indre by. Vil du starte din dag med en lækker kop kaffe, så er Sonny det perfekt sted at komme. Menuen på Sonny er enkel, men fyldt med alt, hvad der er nødvendigt for at give dig energi til resten af dagen. Alle retter serveres med opmærksomhed på alle detaljer. Prøv deres avocadomad, den er skøn.

Gå tur på Kastellet

En god måde at se København på, er ved tage en gåtur på Kastellet. Her har du mulighed for at komme forbi Den lille Havfrue, den engelske kirke, den svenske kirke, Langelinie lystbådehavn og Gefionspringvandet. Der er især smuk i april, da man kan se kirsebærtræerne blomstre ved Langelinie. Oppe fra Kastellet får man et godt kig udover Københavns havn med Operaen, den nye skibakke, bungy jumpere på Refshaleøen, Kongeskibet og de imponerende luksus krydstogtskibe.

Wine O'clock - Nyd et glas i det grønne

Efter en god gåtur så fortjener man noget godt til ganen. Bag Københavns Designermuseum i Bredgade ligger Grønnegården, som besidder en af Københavns smukkeste haver. Café Klint har udeservering, hvor man kan nyde et glas, imens man kan kigge på de smukke lindtræer og det fine gamle Frederikshospital. Du kan være heldige at have hele haven for dig selv, da den ikke er specielt velkendt.

Middag med efterfølgende fest

Afslut dagen i godt selskab på Restaurant Toldboden, her bliver maden serveret af glade sømænd og matroser ved bænke og borde fra Danmarks gamle havne i rå, smukke lokaler med udsigt udover Københavns havn. Toldboden har et stort udvalg af fisk og skaldyr, som variere med sæsonen, og har altid dagens fangst på menuen. Jeg spiser altid deres fish'n'chips. Maden er skabt til at dele og blive spist med fingrene (min tommelfingerregel er, hvis det er "finger-food", så er det "good-food". 

Begynd din aften med en cocktail og lidt havnesnacks i baren inden middag og lad stemningen rive dig med ind på dansegulvet, hvor Toldbodens natklub inviterer på fest og farver til den lyse morgen.

Få op til 10% rabat som STAY&SAVE medlem. Læs mere om alle fordelene