Pin it

The Square Hotel og World AIDS Day

Hvert år samles AIDS-fondet og resten af verden 1. december for at sætte fokus på kampen mod HIV. I Danmark har vi afholdt World AIDS Day siden 1988, og det er i dag en meget anerkendt mærkedag. Denne kamp vil The Square gerne være en del af. Vi støtter derfor op om projektet for at hjælpe de smittede samt for at være med til at nedbryde fordomme om denne sygdom. 

Sygdommen møder mange fordomme

Selvom der er stor fremskridt i bekæmpelsen af HIV og AIDS, er sygdommen stadig et tabu, og de smittede møder mange fordomme på deres vej. Én ting er at få udryddet sygdommen, men en anden ting er at hjælpe dem, der er smittet. Mange tror f.eks., at HIV kan smitte gennem social kontakt, hvilket ikke er tilfældet. Fordomme som disse vil vi gerne være med til at få gjort op med.

The Square Hotel donere 5 gavekort 

Vi ifører os den røde aids-sløjfe og donerer 5 gavekort til en værdi af 3000 kr. pr. stk. med en samlet værdi på 15.000 kr. til World AIDS Day’s velgørenhedsauktion fra d. 25 november - 5. december, der finder sted på lauritz.com. Alle pengene går ubeskåret til AIDS-fondet i håbet om at komme denne epidemi til livs og gøre hverdagen nemmere for dem, som lever med det til dagligt.