Pin it

Bo på det lækre Hotel The Square i centrum af København

Københavns Rådhusplads er en ikonisk adresse i København og har fået æren af at være den dyreste adresse i det folkekære spil Matador. 

Rådhuspladsen er også hjem for det flotte hotel The Square, der har adressen Rådhuspladsen 14 og velsagtens kan prale af at være Københavns mest centrale hotel. 

Hotellet har Tivoli og Strøget som sine nærmeste naboer, og miljøet omkring hotellet er meget levende med masser af caféer og restauranter. 

Minimalistisk design præger The Square

Hotellets unikke placering på Rådhuspladsen i byens pulserende centrum gør, at alle seværdigheder er lige i nærheden, og samtidigt er der let adgang til bussen, toget eller taxaen.

Hotel The Square har 267 værelser indrettet i et enkelt minimalistisk stilrent design, alle med bl.a. gratis trådløst WiFi og velassorteret minibar. Alle executive værelserne har en fantastisk udsigt over Rådhuspladsen. 

Receptionen er integreret med en stilren lobbybar, og det specialdesignede firkantede møblement i lobbyen brydes fint af de berømte, runde Arne Jacobsen-stole "Ægget".

På 6. sal findes hotellets unikke morgenmadsrestaurant med dejligt lysindfald og udsigt over byens tage. Her findes også to fleksible mødelokaler med plads til 20 personer i hvert lokale, samt alt i moderne av-udstyr og trådløst internet.

Gode tilbud på The Square

Hotel The Square, København har sammensat en række overnatningspakker. Fra en enkelt overnatning med morgenmad til en tivolitur for hele familien, eller en fantastisk oplevelse på Wallmans med show og 4-retters menu.

På The Square har vi tilbud til både børnefamilien, den enlige eller parret, der ønsker en romantisk miniferie.

Se for eksempel tilbuddet ”Parterapi”, der inkluderer overnatning i et dejligt værelse, en god flaske Gran Bach Brut til at byde jer velkommen, lækker morgenbuffet i hotellets flotte morgenmadsrestaurant og sidst men ikke mindst mulighed for at sove længe om søndagen. Vi har indført sen tjek ud søndag (kl. 18.00 mod normalt kl. 12.00), så I kan snooze længe søndag og nyde hinanden.