• Trendy og stilrent designhotel på Rådhuspladsen i København

Velkommen til The Square's officielle hjemmeside

Velkommen til The Square

Cirka 6.000 kilometer fra København ligger verdens centrum for ’bucket list’-seværdigheder, mangfoldighed og kultursultne turister: New York. Her bliver du mødt af live-performance, kunst og neonblinkende højhuse på hvert et gadehjørne. Og dén ’vibe’ synes vi, at du skal have glæde af, når du bor på The Square.

For som navnet afslører, ligger vi i første række ved Rådhuspladsen – der, hvor flere tusinde mennesker hver dag slentrer og spurter rundt mellem hinanden og mellem pladsens historiske bygninger, statuer og levende lysreklamer. Vores beliggenhed gør også The Square til et mødested for danske og internationale gæster, der ønsker at opholde sig i Københavns navle.

Dem, der ikke ’bare’ vil finde 4-stjernet ro for natten, men også lever højt på sanseindtryk, puls og overraskelser. Er du én af dem? Uanset er du velkommen til at besøge os og opleve det hele med både åbne og lukkede øjne.

Vi glæder os til at se dig! 

Forvent det uventede

Uanset om du besøger New York eller København, kan du være sikker på to ting: Alt kan ske, og alt kan lade sig gøre. Det er netop også grunden til, at de to verdensbyer har wow-effekt – og magneteffekt – på turister på tværs af landegrænser og kulturer. Vi er selvsagt også fascineret af det energifyldte og impulsive storbyliv. For på The Square er der plads til at løsne op, gøre løjerlige ting og lade sig rive med. Ikke mindst når vi fejrer højtider, mærkedage og sportsbegivenheder og støtter op om velgørende formål med events og temadage på hotellet.

Vi har det sjovest, når hverdagen bliver krydret med lidt farve og spræl – og vi kan mærke, at det smitter af på vores gæster. Så når du træder ind i vores lobby, kan du møde alt lige fra et ballonbassin og regnbue-cupcakes til en receptionist, der har skiftet hoteluniformen ud med et Halloween-kostume.

Overnat på et levende hotel

’The Big Apple’ og Rådhuspladsen er den røde tråd på hele vores hotel. For både design, farver og udsmykning er inspireret af æbler og kvadrater – og vi er heller ikke bange for at flirte med lys og lyd. I vores lobby finder du bl.a. en væg af kulørte kvadranter, som hver især indrammer et friskt æble… og tager sig ud som et frugtmaleri i 3D.

Måske vil du opdage, at motivet kan forandre sig fra dag til dag. Mange af vores gæster ’plukker’ nemlig af den spiselige, vitaminrige kunst, når de er på opdagelse eller på farten – og du er velkommen til at gøre det samme.

I lobbyen kan du også lære københavnerne at kende. Både dem, du måtte falde i snak med… og dem, der udtrykker sig gennem billeder og tekst på vores fotovæg. Den portrætterer tilfældige mennesker fra gaden, som deler deres personlige historier om byen, der ligger deres hjerte nær.

Nyd morgenmad, bobler eller arbejdsro på toppen af København

Særligt kulturen, de trendy smage og det pulserende liv i gaderne er Københavns trækplaster. Det kan dog være tiltrængt at søge derop, hvor luften er frisk og føles uberørt, og hvor udsigten er vid og vanedannende. Det har du mulighed for i The Squares morgenmadsrestaurant på 6. etage, da der hér venter dig et vue til byens tagtoppe og himmelstræbende kobberspir. Her venter dig også en morgenbuffet, som bl.a. byder på friskbagt brød, bacon og æg, ost og marmelader, yoghurt, gryn og glasur-generøst bagværk. 

Vores Executive-lounge ligger også på 6. etage. Hér kan du fx arbejde og fordybe dig i læsestof og nyde alt lige fra kage, frisk frugt og smørbagte croissanter til kaffe og mousserende vin. Er du gæst i et Executive-værelse, en Junior Suite eller Junior Suite Deluxe har du fri adgang til loungen. 

På de solrige og sommerlige dage kan du med fordel nyde dagens første måltid eller sippe til glasset under den åbne himmel på vores store terrasse... mens de forbipasserende nede på gaden måske sender dig misundelige blikke. Men det kan man jo ikke bebrejde dem for, vel?

I bymidten af seværdigheder, gastronomi… og, måske, uudforskede oplevelser

Christianshavn fra vandet | Photo by: Martin Heiberg | Source: Visit Denmark
Stemningsbillede fra Storkespringvandet på Strøget i København | Photo by: Ty Stange | Source: Visit Copenhagen

Når du bor på The Square, kan du nemt fylde oplevelseskontoen op. For som vores gæst er du i gåafstand til bl.a. Kongens Nytorv, Tivoli, biografer, museer, et overflødighedshorn af shoppingfristelser på Strøget og den lokkende lyd af cocktailshakers fra de mange barer og dansesteder. Hos vores gæstfri nabo, Rådhuspladsen, kan du også være heldig at se udstillinger og skråle med på live-musik under den åbne himmel.

Er du umættelig, når det kommer til storbyens must-sees og madoplevelser? Så skal du ikke tøve med at prikke os på skulderen. For vi er kendere af København – og deler glædeligt ud af anbefalinger til oplevelser, der kan fremkalde alt lige fra snapshot-lyde og nøj-lyde til grineflip og amoriner. Også dem, du ikke kan læse dig frem til i turistguiderne.


Bedste hotel i København

The Square Hotel har netop vundet den eftertragtede titel som ”Bedste Hotel i København” ved dette års Danish Travel Awards. Vi er fulde af stolthed og taknemmelighed for den anerkendelse, vi har modtaget.

En stor tak til alle, der har stemt, og et stort tillykke til vores dedikerede og dygtige team på The Square!

Vi fortsætter med at gøre vores allerbedste hver dag for at give vores gæster den bedste oplevelse.


Værelser og suiter

Værelserne på The Square er stilrent indrettet med fokus på design, minimalisme og imødekommenhed. Vi tilbyder flere forskellige værelseskategorier til at matche vores gæsters behov – nyd eksempelvis den spektakulære udsigt til Rådhuspladsen og de arkitektoniske bygværker fra mange af vores Executive-værelser.
Mere om værelser og suiter

Faciliteter og services

Byen sover aldrig – og det gør vi heller ikke. Du er altid velkommen i vores døgnåbne reception og lobbybar, hvor det er muligt at nyde en drink, en fadøl eller en god kop kaffe. På øverste etage med udsigt over byens tage serverer vi ligeledes en stor og lækker morgenbuffet. 

Mere om faciliteter og services

Bo på den bedste adresse i København

Ønsker du at bo i første parket til Rådhuspladsen og med mulighed for at kunne trække dig tilbage i moderne, stilrene omgivelser – så er The Square det oplagte valg for dig.

Lige rundt om hjørnet finder du forlystelsesparken Tivoli, bydelen Vesterbro samt Danmarks længste butiksgade Strøget, som strækker sig fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. I området omkring Kongens Nytorv finder du nogle lidt mere eksklusive og dyre designforretninger. Er du mere til at shoppe i et lokalt kvarter med smarte designbutikker og hippe caféer, er området omkring Istedgade på Vesterbro et godt alternativ.

The Square

Trendy og stilrent designhotel på Rådhuspladsen.

Christiansborg Slot | Photo by: Martin Heiberg | Source: VisitCopenhagen
Christianborg Slot

Christiansborg Slot på Slotsholmen er hjemsted for Danmarks Folketing. Slottet byder på Dronningens pragtsale, Absalons ruiner, de kongelige stalde og ikke mindst slottets nye attraktion: Det kongelige Festkøkken.

Strøget | Photo by: Thomas Rousing | Source: Visit Copenhagen
Strøget

Strøget er den berømte gågade i Indre By København, som går fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Gågaden har et væld af butikker alt fra budgetvenlige kæder til nogle af verdens dyreste mærkevarebutikker.

Tivoli entré
Tivoli

Tivoli Haven er en eventyrlig forlystelsespark i midten af København. Tivoli slog dørene op i 1843 og er derfor verdens næstældste forlystelsespark, som har været en kæmpe attraktion lige siden.

Læs mere

Wallmans i Cirkusbygningen | Photo by: Wallmans | Source: Wallmans
Wallmans

Wallmans tilbyder den perfekte aften ude med dinner og show i den gamle Cirkusbygning på Jernbanegade tæt på Rådhuspladsen. Her er restaurant, underholdning og natklub under et tag.

Læs mere

Photo by: Thomas Høyrup Christensen | Source: Visit Copenhagen
Øl og brød

Øl & Brød serverer traditionelt smørrebrød med et moderne touch. Den klassiske smag af Danmarks nationalret sammensættes med øl, som passer til den enkelte ret. Køkkenet drives af to kokke som vandt sølv ved DM i Smørrebrød 2013.

Torvehallerne i København | Photo by: Visit Copenhagen | Source: Visit Copenhagen
Torvehallerne

Torvehallerne er Københavns eksklusive madmekka, hvor du i de hyggelige haller kan få fingrene i alverdens råvarer og delikatesse – Eller du kan nyde et lækkert måltid i et af de små spisesteder. Der er frisk kød, fisk og grønt i alle afskygninger.

Læs mere


Priser og tilbud

The Square tilbyder overnatninger og en række hotelpakker både for hele familien, og for to som ønsker en tur i byen eller en nat helt for sig selv. Fælles for alle muligheder er en hoteloplevelse af høj kvalitet i luksuriøse omgivelser på et af Københavns mest eksklusive hoteller.

Miniferie

fra  

pris pr. nat pr. dobbeltværelse v/min. 2 overnatninger

Læs mere

Bed & Bubbles

fra  

pr. person pr. nat (i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad)

Læs mere

Vi tilbyder også

| Photo by: Georgijevic | Source: iStock

Prisgaranti

Skarpe tilbud i din indbakke

Photo by: Delmaine Donson | Source: iStock

Firmaaftale

Bæredygtighed skov|Photo by:  Etienne Delorieux | Source: Unsplash

Bæredygtighed

Photo by: nerudol | Source: iStock

Gavekort

Executive Lounge


Besøg København og overnat på hotel The Square

Med design, minimalisme og imødekommenhed i centrum er hotel The Square i særdeleshed et cool og attraktivt hotel at have sin base på.

Hvad enten du er på besøg i byen i forretningsøjemed eller som turist, så har hotellet en helt unik placering lige på Rådhuspladsen.

Værelserne er stilrent indrettet og som i lobbyen går firkanten igen. Flere af hotellets executive værelser har udsigt over Rådhuspladsen, hvor der ofte er arrangementer af forskellige karakter.

Få op til 10% rabat: Tilmeld dig STAY&SAVE Fordelsprogram